Artikler

Så er historien om klubturen til Harzen endelig synkroniseret til dansk.
Læs den spændende beretning:

Gennem hele vinteren havde der været en del snak om, at vi skulle ud at prøve nogle bakker, der er lidt længere end dem, vi kender fra Vejle Ådal. Den pæneste af de undertegnede kæftede en del op om den Harzen tur, som Tommy, Torben, Niels og jeg havde været på sammen med Kolding Bicykle Klub for 4 år siden. Derfor var det vel også ret nærliggende, at der blev peget på den lange som den, der skulle prøve at få en lignende tur op at stå for de af Team Egtveds medlemmer, der kunne tænke sig at leve livet som ”professionel cykelrytter” i fire dage. Hele 12 mand viste sig være varm på ideen med cykling og Weissbier. Efter en ihærdig træningsindsats gennem hele foråret, og med bl.a. Niels`s meget gode og hårde 90 km bakketur i benene, oprandt endelig dagen, hvor vi skulle afsted ned ad den Tyske Autobahn. Am 5 Uhr sharf - gab! - gik det sydpå for 11 helt unge og smukke cykeltosser fra Egtved. I sidste øjeblik havde Erik desværre måttet melde fra. Turen gik planmæssigt, lige bortset fra, at hvis Torben havde tabt sit forhjul, som var meget tæt på at køre sine egne veje, havde han ikke haft meget cykel med, da han i forvejen manglede dæk og slange på baghjulet. Kl. 11.00 var vi fremme ved Frau Kaffka og Villa Am Scholben. Efter omklædning og lidt improviseret brunch var vi endelig klar til at prøve kræfter med de der monsterbakker, der er i Harzen. Der blev i herligt vejr trillet stille og roligt ud af byen til første dags menu, som bestod af 63 km med blandt andet en lang bakke op igennem en skov på 10 km og vel 6% i gennemsnit. På denne bakke blev det meget klart, at Arne ikke var helt ovenpå. Naturligt nok, for han havde haft gennemgangssyge/mylderbæ dagen i forvejen. Vi var da også andre, der blev overrasket over bakkens sværhedsgrad, Finn og jeg (læs Lars) tæskede op ad bakken, og jeg fik i hvert fald problemer midt på bakken, og måtte sætte tempoet meget ned. Efter denne bakke kørte vi til Sct. Andreasberg for at prøve den stejle gade midt i byen, 22% og ca. 800 m. lang. Det blev dog til 2 bakker, i og med at vi kørte for langt. I alt 65 km og ca. 1000 hm. Hjemme på pensionen ventede Frau Kaffka med hjemmebagt kage, som nogle spiste med velbehag. Andre synes nok, at det var nogle vel store stykker, der blev serveret. Vi sad et par timer i solen og gassede hinanden, mens vi drak weissbier. Derefter kørte Niels og jeg ud i bil for at prøve at finde en genvej, som skulle passes ind i morgendagens rute. Denne genvej fandtes kun som en jordvej, og jeg må sige, at vi er glade for, at vi fandt tilbage til civilisationen i live, og at bilen slap uden nævneværdige skrammer. Vi nåede da også alle et kort besøg og en øl i byens gågade inden spisetid. Efteraftensmaden hyggede vi os igen i fællesskab over lidt rødvin m.m., men vi blev ikke hængende sålænge. Alle var godt trætte.

Fredag skulle Harzens største bjerg, Brocken på 1142 m., bestiges. Vejret var igen med os. Ud af byen gik det opad med det samme. Benene skulle lige i gang, så det gik meget stille og roligt. Vi havde lidt problemer med at finde rundt i Steina, men derefter gik turen uden problemer. En enkelt punktering blev det dog til i Bad Sachsa. En lang lang flad stigning på 2% på 20 km førte os til Braunlage mod Elend. Fra Elend og til toppen af Brocken er der ca. 15 km. og 750 hm. Det er dog i Schierke, at bjerget begynder for alvor, og herfra er der 10 km. op. Det er 10 km. på meget dårlig og ujævn vej , i et mylder af hestevogne og fodgængere, og hvor det er umuligt at finde nogen fast rytme, så det er hele tiden en kamp at komme fremad og opad. Hvis nogen havde spillet på, at Tommy kom først op, havde de ikke vundet noget, han var så suveræn, at oddsene ville have været meget ringe. Efter Tommy kom Finn og så jeg. Selv om vejret var godt, så er det ikke et sted, man skal opholde sig ret længe, før end det bliver koldt, så efter kort tid kørte vi ned ad den forfærdelig dårlige vej, hvor man næsten ikke kan holde ved styret og bremserne. Da alle var godt nede, fandt vi et godt sted at spise, hvor personalet var vant til cykelmotionister, så de kendte vores behov om vandopfyldning  og så videre (den lange skulle selvfølgelig fylde sig med øl ). Med fyldte maver gik det så hjemad, men det er svært at komme i gang igen, når man sådan har siddet og spist. I Oderhaus blev vi enige om at dele os. Der var nogle, der havde bjørnekræfter, så de tog lige 4-5 km. mere opad til Sct. Andreasberg. I alt 102 km. og ca. 1800 hm til dem, der kørte længst. Vi andre kørte lige hjem til eftermiddagsafslapning på terrassen. Mand, hvor smager øl godt efter sådan en tur!, selvom det er tysk øl. Frau Kaffka var ved at finde ud af, at vi godt kunne lide Schwartz Bier, men hun sagde da om lørdagen, at vi ikke drak lige så meget som dem fra Kolding. Nej, klart nok. Vi skulle jo også lige kunne cykle dagen efter. Arne fik en lektion i tysk, og Frau Kaffka fik en lektion i sjofle danske vittigheder, lige så man fik helt røde ører.

Lørdag var de første 17 km de samme som dagen i forvejen, men i Zorge ventede en stejl opkørsel med vel nok 8-10% i snit over 5 km,op til Hohegeiss. Man kan næsten høre det på navnet. Den var sej. Formanden havde, som den eneste, overskud til at fotografere hundehuset med drikkevarer, som stod ved byskiltet . En flot vej på kryds og tværs i lige så flot vejr bragte os til Elend, hvor vi aftalte at gøre dette til kongeetapen ved at forlænge turen med 35 km, således at vi kom igennem Harzens flotteste by Wernigerrode. Vejen ned til Wernigerrode var en lang og fed nedkørsel på 17 km juhu 50-60 km/t !! Efter lidt seightseeing i byen gik det igen opad mod Elbingerrode, hvor vi igen fandt et godt sted at spise. Efter maden skulle vi følge en å et langt stykke, inden vi igen skulle op til Hohegeiss, bare fra en anden side. Jeg tror, at alle var nervøse for, at opkørslen skulle være lige så hård som den om formiddagen, men vupti så var vi der. Opkørslen var nærmest ikke nogen opkørsel. Igen en fed nedkørsel på 8-10% bakken 81 km/t. I Zorge var vejene våde. Vi havde da godt nok set lidt skyer, da vi spiste. Det skulle vise sig, at vi var meget heldige, for det havde været nogle heftige tordenbyger, men vi kørte på det nærmeste 360 grader rundt om det uden at blive ramt. Alle var ved at være trætte, men vi skulle lige have det sidste at turen med ud over lidt af lavlandet i udkanten af Harzen, så de stærkeste kom på arbejde i front de sidste km af turen. Der var nemlig modvind. I alt 130 km. og vel 1500 hm. Om aftenen var vi på Pizzaria, og så tog vi med en tovbane op på en restaurant med en kanon udsigt over byen. Det var sgu hyggeligt, og vejret var igen med os.

På hjemrejsedagen var der forskellige ønsker. 3 mand ville holde hviledagen i hu. Sjovt nok var det de 3 ældste. Andre ville gerne lige prøve den lille skovvej, som var med på torsdagsturen. Så det blev lidt en gentagelse af noget af det, vi havde kørt i før omkring Sct. Andreasberg. Vi kørte denne dag kl. 9.00, en time tidligere end de andre dage, så vi kunne være hjemme på pensionen i ordentlig tid. Det blev til 60 km. og ca. 1000 hm. i 28 graders varme. Køreturen hjemad gik også uden problemer udover stive og ømme ben. Alt i alt en rigtig god tur, som kan anbefales, hvis man er træt af Vorbasseturen . Godt gået af Lars J., som siger, vi gør det f…… igen til næste år !!!! Så sæt kryds i kalenderen. Det bliver enten d. 21-24 maj i Kr. Himmelfartsferien eller i pinsen d. 29 maj til 1. juni.

Kristian og Lars